En responsiv hjemmeside sikrer, at jeres professionelle hjemmeside tager sig lige så godt ud på computer og tablet som på en mobil. Men oftest driller den responsive hjemmeside, fordi den tager udgangspunkt i computerversionen. Det er forkert i en verden, hvor flest søgninger foregår på mobilen. Det kan vi hjælpe dig med hos Apparat.
Så ring til os med det samme, hvis jeres responsive hjemmeside i WordPress driller eller I vil have det bedste udgangspunkt for jeres nye webdesign.
Oprindeligt handlede responsive hjemmesider om, at få computerversionen af hjemmesiden til at kunne læses på en tablet og mobil, uden at folk skulle scrolle for meget rundt på siden. Det var den gang, at de fleste søgninger på Google skete fra en computer.
En responsiv hjemmeside starter på mobilen
Men i dag foregår langt de fleste søgninger på mobilen. Derfor er der størst chance for, at jeres besøgende først møder jeres hjemmeside på den lille mobilskærm.
Det betyder, at hjemmesiden i dag først og fremmest skal designes til at tage sig godt ud på mobilen. Derefter skal det sikres, at den kommer til at tage sig lige så godt ud på en tablet og computer. Det klares ved hjælp af nogle algoritmer, der tilpasser hjemmesidens elementer til den skærmbredde, som siden vises på. Det er dem, der gør hjemmesiden responsiv.
På den måde bliver det forsat lige så nemt at ramme knapper, udfylde formularer og læse indholdet på hjemmesiden, uanset hvilken skærmstørrelse jeres hjemmeside ses på.
De fleste WordPress-temaer er responsive i dag
Disse responsive algoritmer er som standard lagt ind i selv de fleste gratis-temaer, du kan hente til WordPress i dag. Temaer er det, der bestemmer webdesignet på din WordPress hjemmeside. Så som udgangspunkt burde I altid være sikre på, at jeres WordPress-sider ser lige så godt ud på alle platforme.
Men så enkelt er det ikke!
For de responsive algoritmer, der oftest anvendes i et WordPress tema, er ikke opdateret til, at det er mobil-versionen af hjemmesidens webdesign, der er udgangspunktet. I stedet tilpasser de computerversionen af hjemmesiden, sådan som det var standarden engang.
Samtidig er det ikke sikkert, at de skærmbredder som algoritmerne bruger til at beslutte, hvorvidt siden ses på mobil, tablet eller computer, passer helt optimalt til sidens webdesign. Samtidig er der altid nogle ”gråzoner” lige omkring de værdier, temaerne bruger, hvor du kan risikere, at elementerne på hjemmesiden opfører sig forkert.
Endelig er der nogle af udvidelserne (plugins) til WordPress, der enten ikke tager hensyn til responsivt webdesign, eller producerer nogle elementer, som bliver ombrudt forkert, når siden vises på en anden enhed end en computer. For de færreste plugin-udviklere har vænt sig til, at hjemmesider i dag mest bliver læst på mobilen.
Tjek selv, hvor responsiv jeres hjemmeside er
Vil I undersøge, om jeres hjemmeside lider af nogle af de responsive problematikker, der er gennemgået herover, kan I bare gå ind på siden på mobilen og se, hvilket syn der møder hovedparten af jeres besøgende.
Det er også nemt lige at kontrollere på en computer. Bare træk bredden på browser-vinduet mindre, og se, hvad der sker. Slip eventuelt musen et par gange undervejs, og se, hvordan elementerne tilpasser sig. Ser det logisk ud, eller er der direkte fejl i visningen – f.eks. steder hvor noget af teksten mangler, ord bliver delt forkert, elementer overlapper hinanden, eller hvor et element helt dækker for et andet?
Lad Apparat sikre, at I har den rigtige responsive hjemmeside
Skal I undgå de problemer, der nemt opstår med responsive temaer, samt sikre jer, at jeres webdesign tager udgangspunkt i mobilversionen og ikke computerudgaven? Så er der behov for en professionel WordPress-udvikler med mange års erfaring i WordPress og responsivt webdesign.
Det kunne f.eks. være os her hos Apparat. Vi har arbejdet professionelt med WordPress i over 7 år og er uddannet i webdesign og programmering. Samtidig kender vi alle de mest almindelige plugins og temaer til WordPress – og ved derfor også, hvor de skaber problemer på de forskellige skærmstørrelser.
Vi kan også udvikle jeres helt eget, unikke responsive webdesign helt fra bunden. Så er I sikre på, at jeres hjemmesides webdesign har det rigtige udgangspunkt, og vises perfekt på alle skærmstørrelser.
Derudover tilbyder vi en lang række ydelser omkring WordPress, lige fra support over akuthjælp til hackede WordPress-sider og til teknisk optimering og opsætning af en WooCommerce webshop.
Så kontakt os på +45 81 81 81 69, eller send os en mail på hello@apparat.dk. Det er også muligt sende en SMS på +45 22 77 61 44. Så ringer vi jer op og aftaler nærmere om, hvordan I får en ægte responsive hjemmeside – til glæde for både jeres besøgende og jeres omsætning på nettet.
