Hjemmeside pris · WordPress
Det korte svar: mellem 12.000 og 70.000 kr for de fleste. Det lange svar handler om, hvad du skal bruge den til og det er dét der afgør, om pengene er givet godt ud. Herunder står prisen på hvert niveau, hvad der typisk kommer oveni, og hvorfor fyrre sider sjældent koster mere end otte.
Hvorfor spørgsmålet er svært at svare på
"Hvad koster en hjemmeside" er lidt som at spørge hvad en bil koster. En Dacia og en Audi kører begge derhen hvor du skal. Om den billige er et godt køb, afhænger fuldstændig af, hvad du skal bruge den til.
Skal du hente børn og køre til købmanden, er en Dacia et fornuftigt valg. Skal du køre 40.000 km om året med kunder i bilen, bliver den dyr på den lange bane.
Sådan er det også med hjemmesider. Der findes gode løsninger til 15.000, og der findes spild af penge til 80.000. Nedenfor kan du se hvad du får for hvad — og hvornår du skal lade være med at bruge mere.
Tre ting afgør en hjemmeside pris
Hvor meget der skal designes fra bunden, hvor mange sidetyper der skal bygges, og hvem der leverer indholdet. Priser på hjemmesider bliver først konkrete, når de tre er afklaret, og det tager typisk tyve minutter. Nedenfor kan du se, hvad hver af dem betyder for prisen på en hjemmeside — og hvad du får for pengene på tre forskellige niveauer.
Prisen på præcis det du leder efter
Vi har samlet alle vores prissider til én. Er du landet her fra en søgning på noget mere specifikt, står svaret her — resten af siden forklarer, hvorfor tallene ser sådan ud. Hjemmesidepriser er ikke en fast prisliste, men de er heller ikke uigennemskuelige, når man ved hvad der driver dem.
Hjemmeside pris
12.000 – 70.000 krWordPress hjemmeside pris
12.000 – 70.000 krProfessionel hjemmeside pris
20.000 – 45.000 krNy hjemmeside pris
fra 20.000 krHjemmeside design pris
del af projektetWebdesign priser pr. time
900 kr/tHjemmeside webshop pris
efter samtaleHjemmeside hosting pris
300 – 500 kr/mdHvad du får for pengene?
Priserne er ekskl. moms og dækker design, opsætning, test og overlevering. Alle løsninger bygges i WordPress, som I selv kan redigere bagefter. Er I i gang med at indhente tilbud, ligger en ny hjemmeside pris hos et dansk bureau typisk i samme leje som nedenfor — det der varierer, er hvad der er med.
Hurtig start
12.000 – 20.000 kr- Designretning genereret med AI og tilpasset jeres brand
- Forside plus 3–4 standardsider: om os, ydelser, kontakt
- Mobilvenlig, hurtig og teknisk i orden
- I leverer tekst og billeder
- Kontaktformular og Google Analytics
Professionel
Populær 20.000 – 45.000 kr- Tilpasset design med jeres identitet som udgangspunkt
- 6–10 sider fordelt på 3–4 sidetyper
- Vi hjælper med struktur, opbygning og skarpere budskaber
- SEO-fundament: teknik, struktur, metadata
- Cases eller referencer opsat som genbrugelig sidetype
- Oplæring, så I selv kan redigere
Custom
45.000 – 150.000 kr- Design fra bunden — ikke en tilpasset skabelon
- Designsystem med fleksible moduler, I selv kan bygge nye sider af
- Skabelon til landingssider, så kampagner kan sættes op uden os
- Integration til ét system: CRM, nyhedsbrev, booking eller lignende
- Gennemarbejdet struktur og brugerrejse
Hvornår giver det mening at bruge mere?
Ikke fordi mere er bedre. Men fordi hjemmesiden skal stå i forhold til det, der sker omkring den.
I bruger penge på annoncering
Bruger I 20.000 kr om måneden på Google Ads, sender I 240.000 kr om året mod jeres hjemmeside. Så er det værd at regne på, om de sidste 20.000 i selve siden ville have gjort trafikken mere værd.
I får de samme opkald igen og igen
Står informationen skarpt nok, falder antallet af opkald om priser, leveringstid og "kan I også…". For nogle er det den største gevinst — ikke flere henvendelser, men færre afbrydelser.
Ét salg er meget værd
Sælger I løsninger til sekscifrede beløb, skal siden kunne bære en salgssamtale. Så er forskellen mellem 30.000 og 55.000 marginal i forhold til, hvad ét ekstra lukket salg er værd.
Ellers: lad være
Er hjemmesiden mest et visitkort, folk kigger på efter I har talt sammen, så er 20.000 rigeligt. Vi anbefaler ikke det dyre, hvis I ikke får noget ud af det.
Prisen følger sidetyper, ikke sideantal
Det er her de fleste tilbud bliver svære at sammenligne. Ti sider lyder som ti gange arbejde — men det er det næsten aldrig. En hjemmeside design pris følger antallet af typer, ikke antallet af sider. Det er også hovedårsagen til, at webdesign priser svinger så meget fra bureau til bureau: to tilbud med samme sideantal kan dække vidt forskelligt designarbejde.
Forsiden
Den tungeste enkeltside. Skal fortælle hvem I er på få sekunder, og den sætter den visuelle retning for alt andet.
Oversigtssiden
Ydelser, cases, medarbejdere. Designes én gang og viser derefter alt indhold I lægger ind. 5 eller 50 poster koster det samme.
Enkeltsiden
Den enkelte ydelse eller case. Designes én gang og genbruges. Derfor er det billigt at få mange af dem.
Landingssiden
Skabelon til kampagner og annoncer. Bygges én gang, og så kan I selv sætte nye op uden at ringe til os.
Det du ikke kan se på et tilbud
To tilbud på 35.000 kr kan være vidt forskellige varer. Her er tre ting der sjældent står i noget tilbud, men som afgør, om resultatet holder.
Hvem vil I gerne ligne?
Gratis temaer bliver brugt af tusindvis af virksomheder. Jeres side kommer til at ligne konkurrenternes — nogle gange helt ned til placeringen af knapperne. Det er dét der gør, at en billig hjemmeside kan se fin ud og alligevel ikke virke: den signalerer ikke noget om jer.
Dansk sprog og logik er en skjult del af prisen
De fleste temaer og plugins er engelske. Bliver de ikke oversat ordentligt, står der "Read more" under artiklerne og "Submit" på kontaktformularen. Hver del er lille — tilsammen fortæller de, at nogen ikke gjorde arbejdet færdigt. Det er timer, ikke minutter, og en af de poster der ryger først når prisen presses.
Er temaet bygget til hastighed og SEO?
Et tema kan se godt ud og stadig være tungt og umuligt at få til at score på Core Web Vitals. Det opdager man typisk seks måneder senere, når SEO-arbejdet ikke rykker, og ingen kan forklare hvorfor. Det man ikke kan se, afgør om siden præsterer.
Sidebygger eller custom kode?
Det er den anden store prisdriver, og den som færrest bureauer forklarer. Alt vi laver er WordPress, så en pris på WordPress hjemmeside afhænger ikke af platformen — men af hvordan der bygges i den. Vi arbejder med begge tilgange og vælger efter opgaven, ikke efter vane.
Skal det være en sidebygger, sværger vi til Elementor
Ikke fordi den er nemmest, men fordi den er den eneste der er fleksibel nok til, at vi kan stå inde for resultatet. Vi har prøvet de andre. De sætter grænser, man først opdager halvvejs inde i et projekt.
Med Elementor kan vi bygge det der skal bygges, og I kan selv redigere bagefter uden at ringe til os hver gang der skal rettes et komma. For langt de fleste virksomheder er det det rigtige valg, og en Elementor hjemmeside pris ligger i den nedre halvdel af intervallerne ovenfor.
Men den har en teknisk pris: Elementor lægger en del kode ind, som aldrig bliver brugt. Ved normal trafik mærker ingen det. Det ændrer sig når trafikken bliver høj, og især når der samtidig ligger et sprogmodul ovenpå — den kombination kan gøre siden mærkbart langsommere, og hastighed er både en rankingfaktor og noget besøgende reagerer på.
Men det bedste er Gutenberg og ACF
Skal det være i højeste kvalitet, bygger vi i WordPress' egen editor med ACF-felter. Siden indeholder kun det den skal, den er hurtigere, og I er ikke afhængige af, hvad en sidebygger tilfældigvis understøtter.
Når der skal justeres på detaljer — og det skal der, hvis siden skal præstere — kan det gøres rigtigt frem for som en lappeløsning ovenpå, der bliver svær at vedligeholde.
Det er vejen, hvis I har et stort markedsføringsbudget, bruger penge på SEO, har meget trafik eller skal have flere sprog. Det koster mere at bygge, og det er derfor det ligger i den øvre ende af intervallerne. Til gengæld holder det længere.
Men værktøjet er ikke det der afgør resultatet
Elementor giver alle de samme muligheder. Det er også dét der gør, at så mange kan bygge en hjemmeside i den — og at så få af dem bliver gode.
Pensler gør ingen til Picasso. Det er ikke fordi værktøjet er svært; det er fordi struktur, hierarki og typografi er noget man lærer over år, ikke noget der følger med i installationen.
Vi ser det ofte: en side bygget ordentligt fra start, som derefter har haft tre-fire forskellige hænder i sig. Stilen skrider, hierarkiet forsvinder, og logikken opløses lidt efter lidt. Resultatet bliver gradvist mindre troværdigt — uden at nogen kan pege på hvornår det gik galt.
Det der oftest kommer oveni
Priserne er vejledende og forudsætter, at det bygges ind i projektet fra start. Bagefter koster det mere, fordi udvikling af hjemmeside er billigst mens strukturen alligevel er åben. Oprettelse af hjemmeside og opsætning af de poster, der står nedenfor, er med i projektprisen — det er kun selve funktionaliteten der lægges oveni.
Flere sprog
ca. 11.000 krBooking eller kalender
fra 8.000 krIntegration til jeres system
fra 15.000 krVi skriver teksterne
fra 10.000 krServiceaftale
fra 900 kr/mdHvad det koster at holde den i live
En hjemmeside er ikke et køb, den er en beslutning I skal leve med i tre-fem år. De løbende poster er værd at kende, inden I vælger niveau.
Hosting
300 – 1500 kr/mdDomæne
50 – 100 kr/årDriftsaftale
900 – 5.000 kr/mdSEO
fra 3.000 kr/mdTimepris ved løbende opgaver 900 kr/t
fra 900 kr/md
Hjemmeside pris uden binding
Kode, hosting og domæne står i jeres navn. Skifter I bureau om tre år, tager I hele løsningen med jer — der er ingen licenser hos os, ingen indlåsning og ingen adgangskoder vi holder på.
Det burde være en selvfølge. Det er det ikke altid, så spørg om det uanset hvem I vælger.
Sådan arbejder vi
Vi laver begge dele. Den hurtige løsning på tre uger og det skræddersyede projekt der tager to måneder. Vi har lavet websites til over 100.000 kr, og vi har lavet dem til 15.000. Det er ikke to forskellige ambitionsniveauer — det er to forskellige opgaver, og de kræver hver sin tilgang.
Vi udfordrer. Udgangspunktet for en samtale med os er ikke, hvad I gerne vil bruge — det er hvad I får mest ud af. Vi anbefaler ikke en dyr løsning, hvis den ikke er den rigtige, medmindre I selv beder om den.
Vi bruger AI hvor det giver mening. Ikke for at spare os selv for arbejde, men fordi det betyder, at I kommer længere for det budget I har. Det er blandt andet derfor, vi kan lave noget ordentligt fra 12.000 kr.
Og vi siger fra. Skal I under 12.000, kan vi ikke levere noget vi vil sætte vores navn på — så siger vi det og peger jer et andet sted hen. Skal I bare "have en hjemmeside" uden at vide hvorfor, så vent. En hjemmeside løser ikke et uklart problem; den gør det bare dyrere at opdage.
Det er en jungle derude, og der bliver solgt billige websites hver dag. De færreste af dem er gode — ikke fordi folk snyder, men fordi 20.000 kr uden en samtale om formålet sjældent rammer rigtigt.
Sådan foregår et projekt
Prisen hænger sammen med processen. Jo mere der er afklaret inden vi bygger, jo mindre koster det — og jo færre overraskelser er der undervejs.
Afklaring
Hvem skal siden tale til, hvad skal den gøre, og hvordan ser succes ud? Det er her prisen bliver fastlagt — og hvor vi siger fra, hvis vi ikke er de rigtige.
Struktur
Sidetyper, indhold og navigation lægges fast, før der designes noget. Det er billigere at flytte rundt på en plan end på en færdig side.
Design og udvikling
Vi bygger, I ser undervejs. Rettelser er billigst her og dyrest efter lancering — derfor viser vi tidligt og ofte.
Lancering og overlevering
Test, opsætning af måling, og oplæring så I selv kan redigere. I får adgang til alt — koden, hostingen og domænet står i jeres navn.
Få en hjemmeside pris
Fortæl lidt om jeres virksomhed og hvad I har brug for. Så vender vi hurtigt tilbage med et realistisk prisniveau og et forslag til næste skridt.
Hjemmeside pris — kort om hvad I betaler for
Når virksomheder undersøger hjemmeside pris, er målet sjældent at finde den billigste løsning. Det er at finde ud af, hvad der er værd at betale for. Forskellen mellem en side til 15.000 og en til 45.000 er ikke antallet af sider — det er hvor meget der er tænkt igennem, og hvem der gør det.
Hos Webbureau Apparat i Aarhus bygger vi i WordPress, og prisen ligger mellem 12.000 og 70.000 kr afhængigt af niveau. Skal det gennemgås for jeres konkrete projekt, tager det tyve minutter i telefonen.
Derfor skal I vælge Apparat
Vi vælger metode efter opgaven. Nogle projekter skal bygges hurtigt på et tilpasset fundament, andre fra bunden med Gutenberg og ACF. Vi har erfaring med begge og anbefaler det, der passer til budgettet og formålet — ikke det der passer til vores vaner.
Én leverandør hele vejen. Udvikling, webdesign, hosting, WordPress serviceaftale og teknisk optimering samlet ét sted. Det betyder ikke, at vi er billigst på hver enkelt del. Det betyder, at der ikke er nogen at pege på, hvis noget ikke virker.
I ejer det hele. Kode, hosting og domæne står i jeres navn. Skifter I bureau om tre år, tager I løsningen med jer.
Derfor giver WordPress en god hjemmeside pris
Det meste af det, virksomheder beder om, findes allerede. WordPress er verdens mest udbredte CMS, og udviklere over hele verden bidrager løbende med design og funktioner. Der findes gennemprøvede løsninger til:
- Webshops og online salg
- Digitale produkter og abonnementer
- Medlems- og kundeområder
- Integrationer til eksterne systemer
- Kontakt- og leadformularer
Det er hele forklaringen på, at 20.000 kr kan blive til noget ordentligt på tre uger. Skulle det samme skrives fra bunden, ville vi tale 200 timer og en helt anden regning. I betaler for tilpasningen, ikke for at genopfinde det der findes.
Få hjælp af en WordPress-ekspert
Udbredelsen er samtidig systemets svaghed. De fleste temaer og plugins er bygget til det amerikanske marked og passer ikke uden videre til danske brugere — sprog, datoformater og brugerlogik virker fremmede, og det svækker troværdigheden.
De gratis løsninger ser billigst ud og bliver ofte dyrest over tid: manglende vedligeholdelse, begrænset support og tekniske begrænsninger, man først opdager seks måneder senere. Derfor giver det mening at have en erfaren WordPress udvikler ind over, der kan:
- Vælge de fem plugins der skal bruges, i stedet for de tredive der kan
- Skabe et hjemmeside design der afspejler jeres brand
- Tilpasse sprog og logik til danske brugere
- Sætte en WooCommerce webshop op
- Hastighedsoptimere WordPress, så siden ikke taber besøgende på indlæsningstid
- Give hjælp til WordPress, når I selv sidder fast
Få en pris på jeres hjemmeside
Vil I have et realistisk tal på jeres professionelle hjemmeside?
Ring på +45 81 81 81 69 eller skriv til hello@apparat.dk. Tyve minutter er nok til at give jer et interval — og to-tre konkrete forslag, uanset om I vælger os.
Ofte stillede spørgsmål om pris
Mellem 12.000 og 70.000 kr for langt de fleste virksomheder. Spørger man i stedet, hvor meget koster det at lave en hjemmeside, hvad koster det at bygge en hjemmeside, eller hvad koster en hjemmeside i Danmark, er svaret det samme — der er ingen rabat for at kalde det noget andet. Under 12.000 kan vi ikke levere noget vi vil sætte navn på; over 70.000 handler det sjældent om flere sider, men om brugerrejser, integrationer eller flere sprog.
20.000–45.000 kr rammer de fleste — det er også svaret på, hvad koster det at få lavet en professionel hjemmeside. Det er dér I får tilpasset design, 6–10 sider fordelt på flere sidetyper, SEO-fundament og hjælp til struktur og tekst. Mobilvisning er med i alle niveauer, så en responsive hjemmeside pris er ikke en ting hos os. Skal I have designsystem, landingssideskabelon og integration til jeres eget system, ligger I i 45.000–70.000. Det der adskiller en professionel hjemmeside pris fra en billig løsning, er sjældent sideantallet — det er designarbejdet, teksterne og det tekniske fundament.
Samme intervaller. En hjemmeside i WordPress prissættes ikke anderledes end en anden hjemmeside, for softwaren er gratis — prisen ligger i design, opsætning og indhold. Vi bygger som udgangspunkt i Elementor, og i custom WordPress med ACF-felter når trafik, SEO-budget eller flere sprog kræver det.
Det samme som en fra bunden — nogle gange lidt mindre, fordi indholdet findes. Men regn ikke med rabat for at “det bare skal opdateres”: et redesign er sjældent hurtigere end at bygge nyt, og indhold der flyttes ukritisk med, plejer at være problemet frem for løsningen.
En firma hjemmeside pris følger samme mønster: 12.000–20.000 hvis den skal fungere som digitalt visitkort, 20.000–45.000 hvis den skal kunne bære en salgssamtale. Branchen betyder mindre end I tror — det er formålet der flytter tallet.
Regn med 300–500 kr/md til hosting, 50–100 kr/år til domænet og fra 900 kr/md hvis vi skal stå for drift. Hvad koster en hjemmeside om måneden? 1.200–1.400 kr med aftale. Hvad koster en hjemmeside om året? Typisk 15.000–25.000 kr. Lægger I SEO oveni, starter det ved 3.000 kr/md. Selve siden er en engangsinvestering — vi tilbyder ikke hjemmesider på afbetaling.
300–500 kr/md hos os, afhængigt af sidens størrelse og trafik. Der findes webhoteller til 30 kr — de fungerer, indtil siden bliver langsom eller går ned, og så er der ingen at ringe til.
Det er med i projektprisen. Oprettelse af hjemmeside prissættes ikke særskilt hos os — domæne, hosting, mail, SSL og analytics sætter vi op som en del af leverancen, ikke som en post der dukker op til sidst. Det samme gælder udvikling af hjemmeside: designet og hjemmeside udvikling er ét forløb, ikke to regninger. Vil I selv, koster det domæne og hosting, altså under 100 kr om måneden. Skal vi kun stå for opsætning af hjemmeside, prissættes det på timer.
Ja til det første, nej til det andet. Vi arbejder gerne med hjemmeside til fast pris på alt vi kan afgrænse, og det kan vi som regel efter én samtale. Et tilbud er gratis, og der er ingen binding på projektet — driftsaftalen kan opsiges løbende. Timeprisen på 900 kr bruges kun til opgaver bagefter, ikke til at lade projektet vokse undervejs.
Ja, og det er ofte det rigtige. Men det kræver at fundamentet bygges ordentligt fra start — struktur, sidetyper og teknik. Bygger man billigt og skal udvide bagefter, betaler man for det samme arbejde to gange. Sig det i afklaringen, så planlægger vi efter det.
Nej. En simpel side til 15.000 kan være helt rigtig, hvis den skal fungere som visitkort. Det bliver først en dårlig løsning, når prisen presses på en side der skal sælge — for så er det oversættelse, struktur og hastighed der ryger først, og det er præcis dét der afgør om den virker.
Du kan også få hjælp til
