Erfaren og dygtig WordPress-udvikler søges

Er du stærk i WordPress? Vil du være på forkant med de løsninger der kan laves på WordPress-platformen? Vil du være med fra start til slut på store opgaver?

Hvis ovenstående tiltaler dig, er dit næste job måske hos Apparat.dk. Vi er en virksomhed, der vægter skræddersyede løsninger og langvarige kunderelationer frem for hurtige gevinster, og vi søger en udvikler snarest muligt.

Apparat er et bureau

hvor vi specialiserer os i udvikling og webdesign med WordPress. Vi leverer høj kvalitet på websites og webshops. Vi bygger oftest vores løsninger op fra bunden, så der er kontrol med alle elementer, interfaces og funktionaliteter. Og vi arbejder udelukkende med WordPress, for at optimere vores viden på én teknologi, som vi mestrer til perfektion.

Få udviklende og udfordrende opgaver fra starten

Hos Apparat får du brug for din erfaring fra starten. Vi har en stor portefølje af projekter på vej ind, og vi har brug for dig ombord fra starten. Vi anvender i størst muligt omfang elementer, som er testede og kendte fra andre løsninger, og kombinerer dem unikt til nye opgaver. Vi har alle typer kunder, men vi er især interesserede i dem, der vil noget seriøst og tør afprøve muligheder. På den måde vokser vi mest, både fagligt og som virksomhed.

Med WordPress og JavaScript i fokus

Vi bygger og vedligeholder løsninger til vores kunder. Vi supporterer løsningerne, udvikler, retter, fejlfinder og optimerer. I den forbindelse yder vi god service og sætter os ind i kundernes behov. Teknisk vil du komme til at arbejde med en række opgaver:

  • På WordPress-siden kommer du til at beskæftige dig med at bygge custom websites, mens vi også laver udvidelser og bygger videre på eksisterende temaer og plugins for kunder. Af store plugins vil du typisk komme til at arbejde med ACF, WPML og Woocommerce.
  • I forbindelse med webdesign og usability arbejder du med wireframes, Sketch, Photoshop og Illustrator.
  • Af frontend-værktøjer bruger du JavaScript, herunder jQuery og diverse frameworks samt HTML5 og CSS3/SCSS.
  • Automation tool, GIT til versionsstyring og samarbejde, samt Teamwork til projektstyring og tidsregistrering (vi laver breakdown af opgaverne).
  • Brugertest, søgemaskineoptimering m.m. på vores kunders eksisterende websites.

Er du den rette til opgaven?

For at få succes i stillingen er du selvsagt en selvkørende og ansvarsbevidst WordPress-generalist, der har lyst til at lægge de kræfter i, det kræver at skabe virkelig gode løsninger til kunderne, du:

  • har omfattende erfaring med WordPress og indgående viden om arkitekturen og best practice
  • kan dit HTML, CSS/SCSS og JavaScript
  • taler og skriver dansk og engelsk
  • er mere end grundig, og arbejder detaljeret og struktureret med både fejlfinding og udvikling
  • har et godt øje for design, og du kan fx følge en etableret stil
  • tør udfordre både kollegaer og kunder for at få det bedste resultat.

Skriv til os

Skriv hvorfor du er den rette for os på [email protected]. Send eksempler på opgaver du har taget del i, og som du er stolt af. Vi læser løbende ansøgninger. Forvent en langsom svartid i sommerperioden. 

Vi glæder os til at høre fra dig.

”Vi er rigtig gode til at udfordre hinanden og vores kunder. Det er på den måde, vi får de bedste resultater. Og ambitionerne er høje, så vi arbejder hårdt – men det skal være foreneligt med fritid, så man skal også have det sjovt og kunne holde fri i weekenderne. WordPress og webudvikling er nøgleordene for denne stilling. Kan du det, så kan vi nå rigtig langt sammen.”  Lars Steen Møller, webudvikler og stifter af Apparat.

Vi er del af FlexOffice i Århus Nord. I FlexOffice har vi gode fysiske rammer og den bedste fleksibilitet for at vokse. Tilgængeligheden er upåklagelig både i bil og med offentlig transport, og der er gratis parkering.

 

WordPress hjemmeside til Restaurant Møf
Restaurantmoef.com

Restaurantmoef.com

Mobilvenlig hjemmeside

Grade.vision webshop
Grade.vision

Grade.vision

Responsivt website

scalabyg.dk
Scalabyg.dk

Scalabyg.dk

Responsiv hjemmeside

mai-event.com
Mai-event.com

Mai-event.com

Responsiv hjemmeside

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger, statistik og målretning af annoncering, som deles med tredjepart. Læs mere

Find os på de sociale medier